Familieoverdragelse – hvad er det?
Har du en ejendom, du ønsker at overdrage til et familiemedlem, kan du gøre det på fordelagtig vis. Det ses ofte i forbindelse med børn, der køber forældres eller bedsteforældres hjem, men det ses også, når forældre overdrager en forældrekøbsbolig til deres børn.
Hvordan fungerer det egentlig, hvis du gerne vil overdrage en ejendom til dine børn, og hvilke fordele kan du drage nytte af? Vi har spurgt eboligadvokat.dk, der har mange års erfaring med bolighandel mellem familiemedlemmer.
Som udgangspunkt kan du overdrage en bolig til en pris, der ligger 15% under den offentlige vurdering, og det er en god måde at sælge et hus eller en lejlighed videre til din børn på.
Her skal du være opmærksom
Når værdien skal fastsættes – altså værdien af den bolig, der skal overdrages – er der to ting, du skal være opmærksom på.
For det første må du ikke tage udgangspunkt i den seneste offentlige ejendomsvurdering, hvis der er foretaget store ændringer på ejendommen siden den blev lavet.
Dernæst er det vigtigt, at du ikke kontakter en ejendomsmægler for at indhente salgsprisen på boligen, da det så ikke længere vil være muligt at overdrage boligen med udgangspunkt i den offentlige vurdering, der ofte er lavere. Her vil det i stedet være handelsværdien, der er udgangspunktet.
Ved en familieoverdragelse skal der desuden udarbejdes et skøde, og det kan du med fordel få hjælp til af en boligadvokat. Vedkommende kan samtidig fortælle om de fordele og ulemper, der kan følge i kølvandet på en familieoverdragelse, så I ved præcis, hvad I går ind til. Her kan du enten bruge en boligadvokat med specifik speciale indenfor familieoverdragelse og bolighandel generelt, eller du kan vælge at bruge et firma, der udelukkende laver skøder.
Er du usikker på, hvordan du griber familieoverdragelsen an, anbefaler vi, at du tager kontakt til en boligadvokat.