Boller i karry – aromatisk, velsmagende og billig aftensmad

02 June 2019
Astrid Pedersen

editorial

Kniber det med tiden til at fremstille god, hjemmelavet mad fra bunden til familiens middagsbord? Består jeres aftensmad ofte af hurtige løsninger fra supermarkedets frysedisk eller det lokale pizzeria? Og er du lidt træt af, at dette kan mærkes på såvel madbudgettet som på familiens generelle sundhed?

Så bør du overveje at forsøge dig med hjemmelavet mad. Det behøver hverken at være svært, dyrt eller tidskrævende, eller fordre det store avancerede køkken apparatur. Du vil med meget få midler og et minimum at tidsforbrug kunne fremstille lækre retter med rod i det traditionelle danske køkken, uden at det bliver kedeligt.

Boller i karry – en favorit blandt børn, unge og voksne

Du kan for eksempel starte med en af de retter, du finder i den nemme og billige ende af skalane. Boller i karry er ikke alene en utroligt velsmagende ret – den er også forbløffende ukompliceret at fremstille, og rig på såvel næring som aroma.

Når der er godt gang i tilberedningen af en gryde fuld boller i karry, kildres alle smagsløg via lugtesansen. Dette skyldes, at de mange krydderier, som udgør det anvendte karrypulver, vækkes til live – bukkehornsfrø, hvidløg, gurkemeje, koriander, kommen og mange andre stærkt duftende krydderier og urter, som vækker mindelser om orientalske markeder, giver boller i karry sin karakteristiske afrundede og eksotiske smag.

Du behøver ikke at lave dine boller i karry nær så stærke som rettens asiatiske forbilleder – servér eventuelt dine boller i karry med en skålfuld karrypulver ved siden af, således at de enkelte deltagere ved middagsbordet selv kan regulere rettens styrke. De små, sarte ganer vil elske den milde karrysovs, som er baseret på fløde, og de bløde kødboller, som består af hakket kalv og flæsk – lige som frikadeller, dog uden stegeskorpe.

Du kan finde opskriften på boller i karry på https://www.dk-kogebogen.dk/opskrifter/24930/boller-i-karry 

More articles