Røntgenundersøgelse hvad du bør vide, før du møder op

En Røntgenundersøgelse er en af de mest anvendte metoder til at undersøge knogler og organer indeni kroppen, uden at der skal opereres eller lægges kikkert ind. Mange bliver henvist til røntgen som et led i en udredning, men er i tvivl om, hvordan undersøgelsen foregår, og om strålingen er farlig. Denne artikel gennemgår de vigtigste ting, du som patient kan have gavn af at vide, og giver et overblik over, hvordan moderne klinikker arbejder med kort ventetid, skånsom stråling og hurtige svar.

Hvad er en røntgenundersøgelse, og hvornår bruges den?

En røntgenundersøgelse er en billeddiagnostisk undersøgelse, hvor en maskine sender en kontrolleret mængde røntgenstråler gennem kroppen. Strålerne bliver opfanget af en billedplade eller digital detektor på den anden side, og der dannes et billede af kroppens indre strukturer. Knoglevæv stopper mere af strålingen end blødt væv, og derfor ses knogler tydeligt som lyse områder på billedet.

Kort fortalt bruges røntgen til:

– at vurdere, om der er brud på knogler eller tegn på slidgigt
– at undersøge lunger og brystkasse, fx ved mistanke om lungebetændelse
– at se efter forandringer i led, fx skulder, hofte, knæ og ryg
– at følge udviklingen af kendte sygdomme over tid

En røntgenlæge (radiolog) vurderer billederne og beskriver fundene, som sendes til den læge, der har henvist dig. I mange tilfælde ligger svaret allerede dagen efter undersøgelsen, så den videre plan kan lægges hurtigt.

Røntgen adskiller sig fra andre billedformer som ultralyd og MR ved at være:

– meget hurtig (ofte få minutter)
– velegnet til knogler og lunger
– forholdsvis enkel at gennemføre, også hvis du har smerter eller er dårligt gående

Til gengæld viser røntgen ikke alle typer væv lige godt. Ved mange bløddelsproblemer vil lægen i stedet henvise til ultralyd eller MR-scanning, eller kombinere flere undersøgelser for at få et fuldt overblik.

Sådan foregår undersøgelsen trin for trin

Selve forløbet omkring en røntgenundersøgelse er ret enkelt, men det kan skabe ro at vide på forhånd, hvad der sker. Her er et typisk forløb:

1. Henvisning
Din praktiserende læge eller en speciallæge vurderer, om der er behov for røntgen. I mange tilfælde kræves henvisning, især hvis undersøgelsen skal foregå på en speciallægeklinik med overenskomst med den offentlige sygesikring.

2. Tidsbestilling
Du får enten en tid direkte, eller også kontakter du selv klinikken inden for deres åbningstid. Mange steder kan du få tid til mindre undersøgelser inden for få dage, mens større undersøgelser kan have lidt længere ventetid.

3. Forberedelse
Ofte kræves ingen særlig forberedelse. Ved enkelte undersøgelser kan du blive bedt om at fjerne smykker, metalgenstande eller tøj med lynlåse og knapper i det område, der skal røntgenfotograferes. Har du tidligere fået taget røntgenbilleder samme sted på kroppen, kan det være en fordel, at klinikken eller hospitalet har adgang til disse til sammenligning.

4. Under selve undersøgelsen
Du bliver modtaget af en radiograf eller røntgensygeplejerske, som forklarer, hvad der skal ske. Du bliver ofte placeret stående, siddende eller liggende, alt efter hvilket område der skal undersøges. Nogle gange skal du holde vejret kortvarigt eller ligge helt stille et øjeblik, mens billedet tages.
Selve eksponeringen tager kun brøkdele af et sekund. De fleste oplever undersøgelsen som helt smertefri. Hvis du har ondt i det område, der skal undersøges, kan det dog være lidt ubehageligt at komme i den rigtige stilling. Personalet vil typisk tage sig god tid og tilpasse lejet, så du kan holde det ud.

5. Efter undersøgelsen
Når billederne er taget, gennemgår personalet dem kort for at sikre, at kvaliteten er tilstrækkelig. Du får normalt ikke en fuld gennemgang på stedet, men går derfra kort tid efter. En speciallæge i radiologi vurderer billederne og sender svaret til den henvisende læge, som derefter informerer dig og planlægger, hvad der skal ske videre.

Sikkerhed, stråledosis og valg af klinik

Mange tænker automatisk på stråling, når de hører ordet røntgen. Spørgsmålet er nærliggende: Hvor sikkert er det egentlig? I dag arbejder alle godkendte røntgenklinikker i Danmark efter faste regler fra Sundhedsstyrelsen. Målet er klart: Lavest mulig stråledosis med bedst mulig billedkvalitet.

Der bruges moderne digitalt røntgenudstyr, som:

– tilpasser stråledosis til den enkelte undersøgelse
– giver skarpe billeder, så man undgår unødvendige gentagelser
– gør det muligt at gemme optagelserne sikkert i mange år

Stråledosis ved en almindelig røntgenundersøgelse er typisk på niveau med eller lavere end den naturlige baggrundsstråling, vi alle udsættes for over en periode i hverdagen. Ved mere omfattende undersøgelser er dosis højere, men stadig nøje kontrolleret. Sundhedsmyndighederne fører løbende tilsyn med speciallægeklinikker for at sikre, at regler om strålehygiejne og patientsikkerhed bliver fulgt.

Når du skal vælge klinik, kan du med fordel se efter:

– om klinikken bruger nyt eller opdateret røntgen- og ultralydsudstyr
– om der er kort ventetid på både undersøgelse og svar
– om der er tydelig information om priser og sygesikringsdækning
– om klinikken har speciallæger i radiologi tilknyttet
– om der findes tilsynsrapporter uden bemærkninger fra Sundhedsstyrelsen

For patienter i Region Hovedstaden i sygesikringsgruppe 1 kan en røntgenundersøgelse ofte være gratis på klinikker med overenskomst, når der foreligger lægehenvisning. Privatpatienter kan som regel også få undersøgelserne udført mod egenbetaling, uanset hvor i landet de bor.

I København er Røntgenklinikken Nørrevold et eksempel på en etableret, specialiseret klinik med fokus på røntgen, mammografi, ultralyd og blokader. Klinikken arbejder med moderne digitalt udstyr, kontrolleret stråledosis og hurtige svar til henvisende læger. For mange patienter, der ønsker en tryg ramme og kort ventetid midt i byen, kan noerrevold.dk være et oplagt sted at undersøge nærmere.