Er der noget bedre end frikadeller?

Er der noget bedre end frikadeller?

Frikadeller som vor mor lavede dem

Hvis man skulle twiste ovenstående overskrift lidt, så kunne man sige “det er der ikke noget at gøre ved, men vi spiser dem alligevel“. Men det er jo bestemt ikke sådan, at ordene skal opfattes. Normalt når vi taler om, at noget er som vor vor lavede det, så mener vi noget som er lækkert og måske lidt traditionelt.

Og hvad passer egentlig bedre på den beskrivelse end lige netop frikadeller. Det er en meget dansk klassisk ret, som enhver kan nyde. Tænk bare på en varm nystegt frikadelle lige fra panden. Det er bare kræs for smagsløgene.

Frikadeller kan spises til mange ting

Det gode ved frikadeller er også, at de kan spises sammen med virkelig mange ting. Du har garanteret smagt dem sammen med kartoffelsalat, almindelige kartofler, flødekartofler eller stuvet hvidkål.

Og så må vi selvfølgelig ikke glemme den gode brune sovs, som jo er som skabt til frikadeller. 

Frikadeller er også en klassiker til den gode danske julefrokost. Noget af det første vi bemærker er om der er lune deller på buffeten – og det er der altid. 

Vi må ikke glemme at frikadeller også er gode, når de er kolde. Prøv eksempelvis en halv frikadelle på et godt stykke rugbrød smurt med smør. Drys lidt salt på, og du har en himmerigsmundfuld.

Hvad med krydderierne?

Den gode klassiske frikadelle krydrer du selvfølgelig med salt og peber. Men frikadellen er faktisk åben for variationer, hvis du skulle være med på lidt spas. Prøv eksempelvis at tilsætte en anelse chili eller noget oregano. Det værste der kan ske er, at du syntes det smager skønt, og at du får lyst til én mere.

Husk at stege i smør

Frikadeller fortjener at blive stegt i smør – kun til nød må du stege i margarine eller olie. Smøret skal lige brune en anelse, og så er det ellers i gang med at forme frikadellerne, så de kan blive stegt.

HHHmmmm frikadeller.